Starteren på min XS2 var gået over til kun at udføre hvad Dieter Langbein så malende beskriver som "spåntagende igangsætning". Så et nyt starterkit blev indhandlet og det kunne jo ikke være så svært, der står jo på posen hvordan man gør...? Ja men hvor sidder tandhjulet da henne? Det stod ikke i Haynes, ikke hos herr Langben ej heller på posen...
Nå men det blev som følger:
Af med tanken og ud med batteriet.
En gammel sofapude på gulvet, godt med gamle aviser under motoren og så bare ned på venstre side med svinet.
Af med fodhviler, kickstarter, omdrejningstællerkabel og bremsepedal.
Af med højre sidedæksel af motoren. Der løber en lille deciliter olie ud når pakningen slipper- så er du advaret.
Nu kan man ikke se tandhjulet. Det gemmer sig nemlig under koblingen! Af med de seks store stjerneskrue- bolte på koblingen. Her kommer man næppe udenom at bruge en slagskruetrækker, Kærven er ret blød i skruerne.
Ud med den netop løsnede koblingstrykplade. Nedenunder er der en stor møtrik, der holder koblingsskålen og navet.
Nu er det godt at motoren stadig sidder i stellet:
Find en topnøgle der passer til møtrikken og sæt den på.
Sæt bremsepedalen på igen.
Kravl om på undersiden af dyret og vip gearpedalen i et højt gear.
kravl tilbage igen og "træd på bremsen" mens du løsner koblingsmøtrikken.
Var din motor ude af stellet? Så må du blokere koblingen på en anden måde. Nogen bruger at skrue eller svejse to gamle koblingsplader -en af hver slags- sammen og lægge i koblingsskålen, og blokere krumtappen. Man kan også anvende en luftnøgle eller en speciel MC- koblingsnavtang, der griber ind i fortandingen så man kan holde imod.
Løft koblingsskålen af, vær opmærksom på skiver, aksialleje mm mellem skål og nav og nedenunder.
Nu kan man se to små tandhjul nedenunder koblingen.
Det lille til venstre holdes på plads af en skrue med et beslag. Frem med slagskruetrækkeren og ud med skrue og beslag.
Mens du løfter tandhjulet ud så tryk med en skruetrækker på akselenden i midten af tandhjulet. Så følger akslen ikke med op. Der er en lille risiko for at den kan blive besværlig at få ned i midten af et tandhjul længere inde bagi motoren.
Min pakning gik ikke i stykker, da jeg tog dækslet af motoren, så den sad lidt i vejen. Et snit med en hobbykniv gav adgang til tandhjulet.
Det lidt større tandhjul til højre kan nu hives ud og alting vil åbenbare sig for dig.
Inden du monterer de nye dele så giv lige "pincetfjederen" et ekstra klem i skruestikken, så den tager rigtig godt fat om tandhjulet. Det sikrer et godt indgreb inden starteren begynder at tørne motoren.
Som de skriver så dejligt nonchalant i Haynes :"Assembly is simply the reverse procedure of the disassembly". Læg især mærke til ordet "simply". Men denne gang er det faktisk ret lige ud ad landevejen. Der er kun en ting at passe på: Der er to små huller på koblingen, der skal passe sammen, et på den kantede overkant af navet i midten og et på trykpladen ("låget" med de seks skruer). De skal sidde lige ud for hinanden, ellers kan koblingen klemme. Husk kobberfedt. Rød 1. Maj!
Nold

Kommentar