Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

At skille en kobling ad. Adgang til starterdrevet

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • At skille en kobling ad. Adgang til starterdrevet

    Starteren på min XS2 var gået over til kun at udføre hvad Dieter Langbein så malende beskriver som "spåntagende igangsætning". Så et nyt starterkit blev indhandlet og det kunne jo ikke være så svært, der står jo på posen hvordan man gør...? Ja men hvor sidder tandhjulet da henne? Det stod ikke i Haynes, ikke hos herr Langben ej heller på posen...

    Nå men det blev som følger:
    Af med tanken og ud med batteriet.
    En gammel sofapude på gulvet, godt med gamle aviser under motoren og så bare ned på venstre side med svinet.
    Af med fodhviler, kickstarter, omdrejningstællerkabel og bremsepedal.
    Af med højre sidedæksel af motoren. Der løber en lille deciliter olie ud når pakningen slipper- så er du advaret.
    Nu kan man ikke se tandhjulet. Det gemmer sig nemlig under koblingen! Af med de seks store stjerneskrue- bolte på koblingen. Her kommer man næppe udenom at bruge en slagskruetrækker, Kærven er ret blød i skruerne.
    Ud med den netop løsnede koblingstrykplade. Nedenunder er der en stor møtrik, der holder koblingsskålen og navet.
    Nu er det godt at motoren stadig sidder i stellet:
    Find en topnøgle der passer til møtrikken og sæt den på.
    Sæt bremsepedalen på igen.
    Kravl om på undersiden af dyret og vip gearpedalen i et højt gear.
    kravl tilbage igen og "træd på bremsen" mens du løsner koblingsmøtrikken.
    Var din motor ude af stellet? Så må du blokere koblingen på en anden måde. Nogen bruger at skrue eller svejse to gamle koblingsplader -en af hver slags- sammen og lægge i koblingsskålen, og blokere krumtappen. Man kan også anvende en luftnøgle eller en speciel MC- koblingsnavtang, der griber ind i fortandingen så man kan holde imod.
    Løft koblingsskålen af, vær opmærksom på skiver, aksialleje mm mellem skål og nav og nedenunder.
    Nu kan man se to små tandhjul nedenunder koblingen.
    Det lille til venstre holdes på plads af en skrue med et beslag. Frem med slagskruetrækkeren og ud med skrue og beslag.
    Mens du løfter tandhjulet ud så tryk med en skruetrækker på akselenden i midten af tandhjulet. Så følger akslen ikke med op. Der er en lille risiko for at den kan blive besværlig at få ned i midten af et tandhjul længere inde bagi motoren.
    Min pakning gik ikke i stykker, da jeg tog dækslet af motoren, så den sad lidt i vejen. Et snit med en hobbykniv gav adgang til tandhjulet.
    Det lidt større tandhjul til højre kan nu hives ud og alting vil åbenbare sig for dig.
    Inden du monterer de nye dele så giv lige "pincetfjederen" et ekstra klem i skruestikken, så den tager rigtig godt fat om tandhjulet. Det sikrer et godt indgreb inden starteren begynder at tørne motoren.
    Som de skriver så dejligt nonchalant i Haynes :"Assembly is simply the reverse procedure of the disassembly". Læg især mærke til ordet "simply". Men denne gang er det faktisk ret lige ud ad landevejen. Der er kun en ting at passe på: Der er to små huller på koblingen, der skal passe sammen, et på den kantede overkant af navet i midten og et på trykpladen ("låget" med de seks skruer). De skal sidde lige ud for hinanden, ellers kan koblingen klemme. Husk kobberfedt. Rød 1. Maj!

    Nold
    Last edited by Nold; 12-05-2008, 18:59.

  • #2
    Og lige huske mærkerne skal være over for hinanden på den sidste plade (den der faktisk presses ud.

    MVH

    Kommentar


    • #3
      Øh? hvaf et mærke?

      Der er noget der har undgået min opmærksomhed! Det mærke anede jeg ikke noget om?

      Bortset fra det har jeg lige lavet en lille rettelse, den skal selvfølgelig i et højt gear, så det er lettere for bremsen at holde igen.

      Nold

      Kommentar


      • #4
        Der er et lille hul i den cylinder/skål pladerne ligger i, og der er et mærke i låget der presses ind af fjedre.

        MVH

        Kommentar


        • #5
          Årsagssammenhæng

          Yes ma'am. Og er der så lige en der kan forklare os andre dødelige, hvori forskellen ligger, hvis det nu er lykkedes for en og anden at samle svineriet uden at tage behørig notits af nævnte mærker og huller?

          Peter...
          'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

          'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

          Kommentar


          • #6
            Jeg havde i sidste uge skilt min kobling ad (de der manglende ca. 5 mm. hvor jeg har spurgt i andet indlæg om "jeg mangler en kugle"). Jeg kunne ikke se noget galt, og alt overholdt tolerencer. Så jeg samlede den igen. Jeg opdagede at pladerne var løse. Af med skruer og fjedre igen. Jeg kunne se at stagene ikke sad 100 % i midten af hullerne i pladen. Pladen var ej heller lige til at pille af. Den sad lidt i spænd. Så jeg kikkede om der var nogle mærker. Der er et i skålen og et på pladen. Da disse blev sat overfor hinanden passede stagene 100% i centrum af hullerne. Så man har vel 33% (måske 66 %) chance for at sætte den rigtigt, vil jeg tro. Jeg har en anden blok I kan komme og lure i hvis I ikke tror på mig.
            Det endte iøvrigt med en kugle i sneglen, ellers kunne sneglen slet ikke trykke stangen ind.
            Der er iøvrig fejl i den originale service manual. Her er indsnævringen på trykpinden sat ind mod motoren. I Haynes er den ud mod sneglen på fotos.

            Kommer egentlig til at tænke på andre indlæg hvor der har været koblingsproblemer. Kan de have haft samme uheldige sammenfald.

            MVH

            XS nu med cruise egenskaber, og uden olieslør.

            Kommentar


            • #7
              Koblingsmærker

              Det da lyder helt rimeligt, tak.

              Hvis der skulle være nogle, der spekulerer på hvilke mærker der tales om, ses de på vedhæftede billede:


              Peter...
              Tilføjede filer
              'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

              'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

              Kommentar


              • #8
                Det var nu ikke det mærke jeg fandt, der sidder også et hul oven på skålen. Nold, hvis du renskriver hele dit indlæg med alle oplysningerne så laver jeg en "howto" ala. dem klentz har lavet.

                MVH

                Kommentar


                • #9
                  Klogere og klogere

                  Nååååeh...?

                  Så er det nok derfor min kobling pludslig slet ikke vil slippe mere når den bliver varm? (håbe, håbe...). Er det så også sådan at en yderskål fra den ene kobling ikke passer sammen med et nav fra en anden?
                  jeg skriver lige det med mærkerne ind i mit indlæg, så kan du bare kopiere hele møllen. Det står til fri afbenyttelse.Har jeg forstået dig rigtigt,at det er det, du ønsker?

                  Er der i denne forbindelse nogen, der har ideer til at løsne navmøtriken når motoren er ude af stellet? Udover at svejse to plader sammen og blokere krumtappen.

                  Der skal faktisk være en kugle ude ved sneglen. Det opdagede Leif Oksesteg også forleden da han samlede sin efter at have haft den i motorvaskeren ude på sit arbejde.. De har altså også ret let ved at trille ud lige dér, så kig lige efter din hjemme på gulvtæppet, eller, hvis du er gift, i støvsugeren...

                  Nold
                  Last edited by Nold; 06-05-2008, 8:09.

                  Kommentar


                  • #10
                    navmøtrik

                    Hej Nold.
                    Fandt lige et billede af en tang til at holde koblingsskålen fast mens du løsner møtrikken. Er det noget ligger der en sådan i Galdsaxe du kan låne. Det er bare at sige til. Har selv haft stor glæde af den.

                    Det kunne være en god idé at have sat mit tlf. nr. på indlæget. Så det får du her: 51708005
                    Kenneth
                    Tilføjede filer
                    Last edited by kenneth; 08-05-2008, 20:25.

                    Kommentar


                    • #11
                      Tak

                      Hej Kenneth

                      Tak for tilbuddet. Jeg henvender mig hvis(når?) det bliver nødvendigt.

                      Nold

                      Kommentar


                      • #12
                        navmøtrik

                        Jeg har løsnet min navmøtrik med en luftnøgle. den bliver stille og roligt slået af, uden div holdere.
                        Venligst Ulrik

                        Kommentar


                        • #13
                          Jeg har nu indføjet koblingstangen og luftnøglen i indlægget, det er der nok nogle der vil få brug for at vide.

                          Nold

                          Kommentar

                          Working...
                          X