Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

Karburator - Synkronisering + div

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • Karburator - Synkronisering + div

    Hej

    Jeg har nu i løbet af vinteren udskiftet simmeringe på karburatorene, og skal derfor i gang med at synkronisere dem. Dog har jeg lige et på generelle spørgsmål, som jeg håber I kan hjælpe med
    Først og fremmest skal jeg have lidt hjælp med at identificere nogle dele, og hvad de bruges til (se vedhæftede billede som reference). Jeg har studeret Haynes og "Carb guide" men synes dog ikke helt at jeg har kunne få svar på det jeg søgte, eller også vil jeg bare være dobbelt sikker.

    1) Er det her den skrue som skal skrues ud for at jeg kan indsætte en slangenippel således at jeg kan tilslutte et manometer?

    2)Hvad bruges den her nippel til?

    3)Hvad er de to slangers funktion?

    I tillæg vil jeg sige at jeg synes at olien i sumpen har en snert af benzin lugt. Det skal siges at jeg har haft motorcyklen startet op en gang i vinteren, hvor den kun kørte i 3-5 min uden overhovedet at blive varm. Jeg har læst et sted at olien godt kan komme til at lugte lidt af benzin i sådanne tilfælde, men at den rest der er i olien fordamper når motoren bliver ordentligt varm.

    Men for at være på den sikre side vil jeg alligevel høre om det tilfælde at en af mine karburatorer måske flyder over, hvor vil benzinen så komme ud henne? Min bekymring af her, at hvis en af svømmerventilerne ikke slutter tæt, vil der så ikke kunne løbe benzin ind i cylinderen og og herefter ned i sumpen, eller vil benzinen løbe ud et andet sted først?

    For god ordens skyld har jeg købt ny olie så den gamle bliver skiftet ud inden jeg starter motoren igen.

    Håber nogen af jer kloge hoveder kan hjælpe mig

    På forhånd tak

    Daniel
    Tilføjede filer

  • #2
    Jeg kan ikke svare på det hele, men jeg tror den skrue du henviser til er samme skrue som jeg spørger til her.

    http://forum.xs650.dk/showthread.php?t=1214
    Og der er henvisning til et hjemmelavet sync system.

    Min svømmer sidder nogen gange fast når jeg lige har tilsluttet benzin, og den har stået længe uden brug. Jeg mener bare ikke det render ud der i bunden.

    Kommentar


    • #3
      ..

      Jeg takker for svaret. Det var en god ide med det hjemmelavede manometer.
      Jeg endte med at bruge en PVC slange med en indv. diameter på 6 mm og så borede jeg hold igennem en 6mm bolt som Nold forslår. Som væske brugte jeg gammel 20W-50 motorolie. Det fungerede helt perfekt. Det tog lang tid at lave monometeret, da olien var langsom om at løbe på plads, men da det endeligt var klart virkede det helt perfekt. Det stod fuldstændigt stille og jeg kunne helt præcist indstille synkroniseringen.

      Hvis der er andre som tænker på hvad nr 2 og 3 er på billedet, så pillede jeg karburatorene af og tog svømmerventilen ud således at jeg kunne se hvor benzinen løb ud henne hvis karburatorene bliver overfyldt. Det viste sig at benzinen både løb ud af slangen og nippelen skiftevis. Der var også en lille smule benzin som løb frem til gasspjældet, men det var ikke særligt meget. Ikke en mængde som jeg tror ville blive et problem.

      Kommentar

      Working...
      X