Vigtigt. Forum er åbent for, at man kan læse alt, dog ikke dokumenter vedrørende klubben. Du skal være medlem af klubben, hvis du skal skrive på /oprette emner. Når du har fået medlemsnummer kan du oprette dig
her. Se forsiden mht. at melde dig ind. Link til indmeldelses information.
Annoncering
Klap sammen
No announcement yet.
Spørgsmål fra et måske kommende medlem (som nu er medlem).
Spørgsmål fra et måske kommende medlem (som nu er medlem).
Min xs2 mangler ca. 10HK Hvad kan jeg gøre. Alle justeringer er i orden. Den starter og kører fint og bruger ikke olie. Tændrørene er lysebrune. Hilsen: Jønne
Hvis ikke de er havnet i en lasagne et eller andet sted kan de manglende hypper måske forklares med at forskellige årgange og specialmodeller til forskellige lande havde afvigende ydelsestal. I Langbeins bog er fx beskrevet hvordan de tyske modeller var underbemandede i stalden pga støj- eller forureningskrav. Der findes jo også forskellige måder at opgive og måle ydelsen: på krumtappen/ på baghjulet; med og uden luftfiltre/potter osv. Har du taget højde for det når du sammenligner din egen maskine med teorien i tabellerne?
Velkommen i klubben!
Hej Jønne
Svært at svare entydig på. Hvordan har du målt det? Har du haft den på rullefelt? Hvilke ændringer er der foretaget i forhold til det originale setup? Har du foretaget en kompressionstest? Har du sammenlignet med andre XS'ere. Eller er det et spørgsmål om, at du bare gerne vil have 10 hypper mere? Der er mange muligheder.
XS2'eren er ellers normalt den der har ry for at have mest i posen.
'Best thing I ever rode.'Kenny Roberts.
'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.
Det var måske også lige lovligt generaliserende. Men forskellen på første generation af XS'ere og så de senere er bl.a. en anden motortiming, en anden deling af knastkæden, anden krydspindsboring i stemplerne, anden karburering og bedysning, anden udstødning osv. osv.
Alt dette tilsammen gør en lille forskel i ydelsen på de tidligere og de senere modeller. Prisen for et par hypper mere var så lidt kraftigere karakteregenskaber (læs vibrationer).
Det skal så lige siges, at der gælder andre forhold for tysk importerede maskiner, hvor ydelsen blev forplumret pga. diverse miljøforanstaltninger. Ligesom der jo også var forskel på Europa-versionerne og US versionerne.
Sammenligningen giver selvfølgelig kun mening på originale/fabriksnye maskiner.
'Best thing I ever rode.'Kenny Roberts.
'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.
Når jeg sammenligner tophastigheden på min xs2 med en xt600 som er opgivet til 45HK har xs2 eren ca. 40HK, så der mangler 13HK. xt600 er 10km hurtigere. Afprøvet når vi kører sammen.
Jeg har prøvet 5 forskellige lydpotter, med meget forskellige resultater.
Den jeg kører med nu er fra en Triumph "Bornwild". Den trækker rigtig godt, faktisk fra 1000 til 5000 omdr. men så taber den pusten, både i 4 og 5 gear. Den stopper ved 6200 omdr.
Er der nogen der kan hjælpe?
Det passer da helt sikkert, når du nu siger det. Men lige nøjagtig omkring topfart, og det at du kun kan tvinge den op på 6200 omdr., er det til gengæld umuligt at sige noget kvalificeret om ud fra de givne oplysninger.
Hvilken gearing har den, hvordan er den indstillet/justeret, hvordan er motorstanden og hvilke tekniske og konstruktive ændringer er der i øvrigt begået på den i løbet af de sidste 40 år? Ikke at forglemme stor/lille rytter, medvind/modvind osv. fortsæt selv.
Erfaringsmæssigt er der i dag ikke 2 XS'ere der længere er ens, og langt de fleste af tidens 'opgraderinger' fra det originale setup har langt hen af vejen vist sig ikke at gøre noget godt for ydelsen.
Der er altså ikke nogen generel facitliste, men for at få det bedste ud af det man har, må man jo starte et sted, og så finde ud af hvilken vej man vil gå, og hvor meget man er indstillet på at ofre. Det er ikke nemt og kan hurtigt gribe om sig, men er til gengæld herligt tidsfordriv når det lykkes.
'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.
Hej Jønne
Jeg troede ellers du havde fået styr på den.
Som allerede nævnt kan der være mange årsager, så jeg tror du skal starte fra en ende og bl.a kontrollere tændingen med stroboskop så du er sikker på den tænder rigtigt ved højere omdrejninger. Luftfiltre og hel molevitten.
Det kan jo også være forkæden er smuttet en tand for nogen der har haft den skilt ad, så passer knast timingen jo ikke helt mere.
Det er vel ikke en tysker der har været effektbegrænset og ikke er blevet fikset helt igen?
Den burde kunne køre over 170 km/t.
De kan køre 160-170, men er der faktisk nogen af jer der tør køre så hurtigt på jeres cykler. Jeg kunne aldrig finde på at følge trafikken på en 130 km/t motorvej. Syntes 110 - 120 er rigeligt. Har prøvet en BMW 1100 ccm type LT, her opleves fart på en helt anden måde. Jeg syntes man er meget mere tæt på omgivelserne/naturen på sådan en XSer.
Hej Johny, du havde ret med hensyn til tændingen. Den stod ca. 5 grader for lavt og tændrørene var næsten hvide.Så det har jeg lavet og nu venter jeg på godt vejr, så jeg kan se om det har været det, der var galt.
Knastkæden kan det ikke være, da motoren ikke har været skilt ad.
Hvis det ikke hjælper er der to ting, jeg kunde tænke mig at ændre.
1. Forrørene måler 38mm udvendig, men kun 30mm indvendig. Og den første betingelse for at den kan suge noget ind, må være at den kan komme af med den forbrændte gas hurtigt nok.
2. Karburatorerne har en forsnævring omkring vakumspjældene, som reduserer indsugningsarealet temmelig meget. Både indsugningskanalen i topstykket og kaburatoren måler ellers 38mm. Men forsnævringen gør at der ikke engang 30mm tilbage.
Jeg har ingen bekymriger med at teste maskinen ved fuld gas, men den skal selvfølgelig være i orden, så det ikke bliver farligt. Det også beskrevet i "Owners Workshop Manual"
Inden jeg begynder at ændre noget, vil jeg meget gerne høre andres erfaringer.
Jeg tvivler på det er udstødningen der forhindre noget.
De originale rør har dobbelt væg, derfor er den indvendige diameter noget mindre end udvendige.
Udstødningsventilen er 35mm, og har en 8mm tyk stamme, og den kommer jo af med det over et lille stykke tid, så 30mm forrør skulle være OK.
Du kan gå op i 35mm indvendigt, men det flytter drejningsmomentet lidt op.
Der findes nogen med udvendig diameter på 45 mm, men det har kun gavn ved meget høje omdrejninger (højere end standard ventilfjedrende kan følge med til faktisk).
Det er også meget normalt at karburatoren har indsnævring (venturi) for at øge lufthastigheden hen over dysen. 30mm lyder også her som værende som værende normalt. Det er mere end mine BS34 er ved venturien, har dog ikke målt nøjagtigt.
Beskidte luftfiltre kan derimod være lidt af en kvæler - men hvis jeg husker rigtig er de kontrolleret.
Så jeg håber det hjalp med tændingen.
Nu skulle tændrørene jo så få lidt farve igen, ellers kan det jo være den får for lidt at leve af.
Hej Johny, du havde ret tændrørene har fået den lysebrune farve tilbage. Og topfarten er nu 149km/t, oprejst med standart styr, efter GPS. Det svarer til 160km/t på spedometeret og 5700omdr.
Godt at høre at du fik styr på det. Hvis din omdrejningstæller ellers står til troende, så tyder det på at den er gearet lidt op. Det kan have en hvis fornuft af få omdrejningerne sat lidt ned, men det har selvfølgelig også en pris i den anden ende på topfarten. Hvis du ikke kan få den op på max omdr, så kan den selvfølgelig heller ikke yde max heste.
For din reference vedhæfter jeg lige skemaet fra en road test som den blev foretaget af Cycle World i deres november nummer 1971 (1 mile = 1,61 km).
'Best thing I ever rode.'Kenny Roberts.
'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.
Kommentar