Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

XS 650 på den lade side

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • XS 650 på den lade side

    Hej lærde mennesker

    Jeg har i et stykke tid kæmpet med ladesystemet på min xs 650 fra 81 (men med mekanisk laderelæ osv. som modellerne op til 79?). Det viste sig at rotoren var død, og nu da den er skiftet, lader den faktisk en lille smule (men bare ikke nok).
    Uden lys kan den levere 13,5 volt ved ret mange omdrejninger (har monteret et voltmeter, så jeg kan køre rundt og holde øje med det), men når lyset tændes leverer den ikke over 12,5 volt. Jeg har kontrolleret at lyset ikke trækker urimeligt meget strøm, som en delvis kortslutning eller lignende, men det er dog en H4 parabol jeg har monteret, så noget strøm trækker den da.
    Batteri og rotor er nyt og der er monteret nye kul, diverse ohm tests på laderelæet viser at det er iorden og statoren fejler øjensynligt ikke noget.

    Men frem til mit spørgsmål: Jeg har en ide om, at ladesystemet således er i stand til at hæve spændingen en del, men muligvis ikke leverer strøm nok (amperer), hvorfor spændingen falder drastisk så snart der er belastning på.
    Kan ensretteren være deffekt og dermed være skyld i den begrænsede ladning? Hvor mange volt AC skal jeg kunne måle før ensretteren?

    På forhånd tak

    Dan

  • #2
    Svagstrømsteori

    En 81'er med et elsystem fra 79. Hmm, interessant.

    For at sikre mig, at vi taler om det samme, så har jeg vedhæftet et billede af en ensretterbro fra en XS'er. Hvis du kan finde en lignende fætter monteret under dit batteri, så ville jeg starte min fejlsøgning der. Placeringen under batteriet er erfaringsmæssigt ikke det heldigste valg. Prøv at måle den igennem. Hvis du er i tvivl om hvordan man måler på en ensretterbro, så er det beskrevet i stort set enhver værkstedshåndbog.

    Mvh Peter...
    Tilføjede filer
    'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

    'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

    Kommentar


    • #3
      En 81'er med et elsystem fra 79. Hmm, interessant.
      Ja men ikke desto mindre er det det jeg har. Mon ikke japanerne har haft nogle stumper tilbage, som de skulle have brugt.

      For at sikre mig, at vi taler om det samme, så har jeg vedhæftet et billede af en ensretterbro fra en XS'er. Hvis du kan finde en lignende fætter monteret under dit batteri, så ville jeg starte min fejlsøgning der.
      Jeps. det er netop sådan en jeg har. Jeg har prøvet at måle den igennem men med lidt besvær. Da jeg blot prøvede at ohme den, viste det sig at der var uendelig modstand begge veje, hvorfor jeg troede at den var død. Så kom jeg imidlertid i tanke om, at sådan en fætter nok først lukker op ved ca. 0,7 volt, og ohme funktionen i mit multimeter muligvis benytter en lavere spænding end det. Så opdagede jeg, at mit multimeter har en diode instilling, og når jeg bruger denne, opfører den sig som en ensretter (altså hul igennem den ene vej. Men når jeg måler den vej hvor der er hul igennem, skriver multimeteret et tal i displayet, som jeg ikke ved hvad er (ca. 230). Mon det er modstand den måler således? Hvis det er det, kunne det jo sagtens være at mit problem ligger her. Det var derfor jeg ønskede en ca værdi for AC spændingen umiddelbart inden ensretteren, for på denne måde at kunne afgøre om det er her tabet ligger.

      Mvh. Dan

      P.S.
      Jeg har i øvrigt også amonteret og bortkastet det såkaldte sikkerhedsrelæ (det som skal sørge for, at selvstarteren ikke fungerer når motoren kører) da det var skyld i nogle underlige værdier, når jeg målede på statoren.

      Kommentar


      • #4
        smid de oder ud!

        Hej Dan

        De spændinger du måler under belastning med og uden lys er præcis de samme spændinger jeg måler på min gamle bil når den har knaldet en diode i broen. Så lader den kun på de to ud af de tre faser og ved den sidste fiser strømmen bare tilbage igen. Spændingen er kun en ca-spænding, da kurveformen er en amputeret tre-fase-sinus, som intet voltmeter er i stand til at forholde sig til. Hvis du har et -skop (peri-, strobo-, steto-, hvad fanden er det nu det hedder??) kan du se fejlen med det samme. Jeg vil godt vædde en god, stærk kop kaffe på at du bare skal skifte ensretterbroen, så er der masser af Volt og Ampere til det lille batteri igen. Jeg vil følge den videre udvikling i sagen med spænding...har har.

        Wattnissen fra Amar
        Last edited by Nold; 09-08-2008, 20:22.

        Kommentar


        • #5
          Hvis du måler det samme på alle 3 dioder set fra begge sider, så er de ikke brændt af, det vil være noget af et tilfælde.

          Dioder af den størrelse giver som reget et spændingsfald på ca. 0.6V.

          De 230 du måler kan jeg ikke forklare uden et diagram over enstetteren.

          Enten er sådan en afbrudt eller kortsluttet på en af lederne.

          MVH

          Kommentar


          • #6
            diverse ohm tests på laderelæet viser at det er iorden
            Ja, men får generatoren den fulde magnetiseringsspænding? Prøv at måle spændingen over kullene, med motoren stoppet men med tændingen på. Du skal nu måle noget der ligner den fulde batterispænding.

            opfører den sig som en ensretter (altså hul igennem den ene vej. Men når jeg måler den vej hvor der er hul igennem, skriver multimeteret et tal i displayet
            Hvad med den anden vej? Det er ikke usædvanligt at en af dioderne lækker, men det kan godt være lidt vanskeligt at få en ordentlig måling på stikbenene.

            Til PeterR: Der er tale om en normal 3-faset bro med 6 dioder.

            Mvh Peter...
            'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

            'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

            Kommentar


            • #7
              Ja, men får generatoren den fulde magnetiseringsspænding? Prøv at måle spændingen over kullene, med motoren stoppet men med tændingen på. Du skal nu måle noget der ligner den fulde batterispænding.
              Nej ikke den fulde spænding. Der er kun lidt over 10 volt over kullene. Men mon ikke det burde være nok.
              Jeg havde lige et par minutter i dag, så jeg prøvede at føre en ledning direkte fra batteriet til kullene, for at se om det hjalp, men så ladede den pludseligt overhovedet ikke? Så jeg kan jo håbe på at ensretteren (hvis det er den som er problemet) endelig er stået af for alvor, så fejlen bliver nemmere at finde.

              Hvad med den anden vej? Det er ikke usædvanligt at en af dioderne lækker, men det kan godt være lidt vanskeligt at få en ordentlig måling på stikbenene.
              Når jeg har målt har der været uendelig modstand den vej. Så det burde være som det skulle. Men jeg nåede ikke at måle i dag efter at jeg havde prøvet at føre batterispændingen direkte til kullene.

              Mvh. Dan

              Kommentar


              • #8
                Hvis batteriet er fuldt opladet er 10 volt over kullene for lidt. Du må desværre gå den lange vej, og forsøge at finde spændingstabet .
                Laderelæ, starterrelæ, tændingskontakt og hvad strømmen ellers skal passere af forhindringerpå sin vej .
                Venligst
                Johnny Nielsen

                Kommentar


                • #9
                  Jeg havde et problem med at jeg kun fik ca. 12v på batteriet ved 3000 o/min med helt nye kul.

                  Den meget lavteknologiske løsning var at skille alle stikkene ad, rense dem, og sætte dem sammen igen... Så gav den ca 14V!

                  Det er en rimelig hurtig måde at eliminere en fejlkilde på...

                  Kommentar


                  • #10
                    Hej Dan, hvis fejlen er væk, kan du så ikke skrive løsningen for at slutte tråden

                    MVH

                    Kommentar


                    • #11
                      Hej Dan, hvis fejlen er væk, kan du så ikke skrive løsningen for at slutte tråden
                      Jo jeg skal selvfølgelig nok skrive det sekund der er noget nyt i sagen, det skylder jeg da alle de flinke mennesker som hjælper. Men tragisk nok har jeg haft så travlt på arbejdet + diverse brylupper og renovering af vvs installationerne i mit badeværelse, at jeg kun har haft en time i garagen siden jeg sidst skrev. Den time var i fredags, og der nåede jeg at konstatere, at der var et spændingsfald på over en volt mellem kullene og rotoren (selvom begge dele er nye). Der lå et spor af kul på begge baner af rotoren, så måske har jeg ikke sprittet den nye rotor af før jeg monterede den. Nu er rotoren rengjort med sprit, vandslibningspapir og sprit igen og jeg har slebet et lag af kullene også, for det tilfælde at de var forurenet med et eller andet. Desværre skulle der hentes børn da jeg var færdig med disse ting, så jeg nåede ikke at teste det. Det får jeg forhåbentligt tid til sidst på denne uge, og så skal jeg nok skrive.

                      Mvh. Dan

                      Kommentar


                      • #12
                        Sikken en sammenfaldene verden vi to har tilfælles.

                        MVH

                        Kommentar


                        • #13
                          Nyt men ikke godt nyt!

                          Hej igen

                          Jeg lovede jo at skrive når jeg havde fået tid til at teste mine seneste fumlerier på ladesystemet.
                          Jeg kørte idag en testtur med et voltmeter monteret på styret. Uden lys er den lige ved at være der med 13,8 volt ved 4500 omdrejninger. Når jeg sætter lys på sker der imidlertid noget mærkeligt. Først falder spændingen ca 1 volt, men mere underligt er det, at den stille og roligt bliver ved med at falde. 12,57 - 12,56 - 12,55 osv. Sådan forsætter det så med at tælle ned (med ca. et halvt sekund mellem hvert skridt) indtil spændingen er nede omkring batterispændingen. Når jeg slukker lyset, er spændingen imidlertid straks oppe på 13,5 - 13,8.


                          Giver dette mening for nogle af jer kloge hoveder?

                          Nå. Jeg fik da i det mindste varmet cyklen godt igennem, så jeg kan få skiftet olie, og det er jo altid en fornøjelse at køre en tur.

                          Mvh. Dan
                          Last edited by Dan; 12-09-2008, 12:20. Årsag: tilføjelse

                          Kommentar


                          • #14
                            Jubii! Jeg tror sgu´det lykkedes

                            Endelig noget godt nyt.

                            Efter at have skiftet kul og rotor, kunne jeg jo stadig ikke få skidtet til at lade nok. Problemet var nok at spændingen på kullene ikke var høj nok, hvorfor jeg overvejede et nyt laderelæ. Men så fik jeg pludselig øje på den lille justeringsskrue (en lille phillipsskrue med en kontramøtrik på) som sidder i bunden af det mekaniske laderelæ. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad den gør, men det lader til (he he), at den justerer fjederpåvirkningen på selve kontakten i laderelæet (altså den arm som klapper ved en bestemt spænding/elektromagnetisme). Jeg prøvede at skrue den ind et par omgange (dvs. større tryk på kontakten) og vupti, så havde jeg 14,8 volt allerede ved 2500 omdrejninger. Når jeg tænder lyset falder den dog stadig en del, men holder vel ca. 13,5 volt ved det meste kørsel, og tikker ikke længere nedaf.
                            Mon ikke problemet er løst? Eller burde jeg kunne lave 14,5 volt selv med lys?
                            Det skal tilføjes, at jeg har en H4 pære i forlygten, så den tager jo nok lidt mere en den originale. Måske næste skridt kunne være at begrænse forbruget f.eks. ved en diodepære til bag/bremselys.

                            Under alle omstændigheder skal alle de der har bidraget til sagaen (som jeg håber nu er slut - bank bank) have mange tak for hjælpen!

                            Mvh. Dan (som nu kan køre længere væk end 50 km)

                            Kommentar


                            • #15
                              påståelig

                              Hej igen Dan

                              det virker stadig somom du har en defekt ensretterbro, fik du nogensinde målt den?

                              Nold

                              Kommentar

                              Working...
                              X