Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

Hylende bagbremse

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • Hylende bagbremse

    Kære allesammen

    Jeg er nu kommet til det punkt i min xs 650 klargøring, hvor det er småting jeg beskæftiger mig med. Så i den nærmeste fremtid, må i desværre forvente en del spørgsmål om disse

    Min bagbremse hyler, når den benyttes forsigtigt (f.eks. de sidste meter frem mod et lyskryds). Hvad gør jeg ved det?

    Min umiddelbare ide er: at give tromlen lidt sandpapir (nå ja forresten - det er en tromlebremse), og så mener jeg at huske, at man kan give forkanten på skoene (især den førende) en tur med en fil.

    Er det den korrekte fremgangsmåde?

    Mvh. Dan

  • #2
    Hej Dan

    Jeg tror at du er inde på noget af det rigtige. Jeg kan huske at når jeg tidligere ordnede bremser på personbiler ( bagbremser, som var tromlebremser ), sleb jeg hele bakken med en lang bane smergellærred, og derpå den næste bakke samme omgang, så overfladen blev lidt ru ( lidt lige som når et emne skal have noget maling ). Tromlen og de øvrige bremsedele rensede jeg af for bremsestøv, og løs rust hvis det forekom. Og inden det hele blev samlet fik alle bevægelige dele noget kobberfedt. Derpå samling og justering. Der var aldrig noget støj fra sådan nogen bremser.

    Den der med at give den førende bakke en omgang med en fil har jeg også godt hørt skulle være et godt trick, men jeg fik aldrig selv prøvet det. Måske jeg skal forsøge det hvis jeg får en hylende bagbremse.

    Det var sådan jeg gjorde. Måske noget lignende kan gøres ved bagbremsen på din XS'er, tænker jeg....
    Vh Ken Kristensen -

    Kommentar


    • #3
      Det virkede

      Gav tromlen lidt sandpapir og og raspede forsiden af den førende bakke.
      Det virker for nu, men jeg er spændt på om hyleriet vender tilbage når tromlen atter slides helt glat.

      Mvh. Dan

      Kommentar


      • #4
        Glemsom!

        Hej

        Jeg glemte at nævne, i min post på denne tråd, at det der med hyleriet godt kan skyldes de her asbestfri bremse klodser og / eller bakker. Det er sådan at de godt kan blive helt glatte og hårde på overfladen, efterhånden som de bruges. Det kan sammen med de øvrige forhold resultere i hylen når bremserne aktiveres.
        Jeg ved ikke om det er muligt at opdrive asbestholdige gode gammeldags bremsebelægninger til sådan en XS 650'er.
        Måske kan et bremseværksted fremstille dem, hvis man kommer med et sæt nedslidte bakker de så kan renovere. Jeg ved at eksempelvis Autobremsen i Rødovre har excelleret i sådan noget til biler, så mon ikke det er muligt med motorcykler også. Hvis det er muligt vil det også give nogle mere effektive bremser, da asbestholdige belægninger virker bedre.
        Vh Ken Kristensen -

        Kommentar

        Working...
        X