Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

Hjælp til synkronisering af BS karburatorer

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • Hjælp til synkronisering af BS karburatorer

    Hej,

    Min XS ryster som ind i helvede ved høje omdrejninger efter at jeg har haft den skilt ad og sat nyt 1-2 gaskabel på. Jeg kan se på tændrørene at den får for fed blanding på den ene cylinder, så det skyldes nok synkronisering eller mangel på samme.. problemet er, at jeg ikke har prøvet at synkronisere vaacum karbs før - er der en i københavnsområdet, som kunne give noget vejledning, eller som har et vaccummeter?

    mvh Mikkel

  • #2
    Røvermetoden

    Hej Mikkel

    Selv havde jeg ikke adgang til vacuummetre, så jeg benyttede mig af følgende røvermetode.

    Varm cyklen op og sæt tomgangen så højt op, at den kan gå på én cylinder. Pil tændkablet af den højre cylinder så den kun går på den venstre og juster til et bestemt sted på omdrejningstælleren (f.eks.) 2000 omd. i min. Nu sætter du så hætten på igen, og tager den anden af (så den nu kun går på den højre cylinder) og justerer denne karburator seperat, så omdrejningerne også her giver 2000.

    Elegant er det ikke, men det er nemt og det virkede for mig.
    Det er mere præcist end blot at justere spjældene, så de følges ad (da der ikke nødvendigvis er det samme sug i begge), men jo nok ikke så godt som med vacuummetre, hvis man har adgang til sådan nogle (og der er nipler til dem på karburatorerne).

    Mvh. Dan

    Kommentar


    • #3
      justering

      hej dan,

      tak for ideen, når du siger justere, mener du så blandingsskruen, eller den skrue, der sidder på siden af karburatoren, og justerer kablet?

      mvh mikkel

      Kommentar


      • #4
        Mener du så blandingsskruen, eller den skrue, der sidder på siden af karburatoren, og justerer kablet?
        Det sidste. Endelig det sidste. I din oprindelige mail skrev du 1-2 gaskabel, det ved jeg ikke rigtigt hvad er. På mine karburatorer er gaskablet monteret på den venstre karburator og et stangtræk sørger så for den højre. Mellem de to, sidder der en justeringsskrue til stangtrækket, som tager sig af forholdet imellem de to.
        Når man således justerer ved kablet, påvirker det begge karburatorer, mens justeringsskruen imellem dem, kun påvirker den højre.

        Først justerer du altså tomgangen på den venstre cylinder alene (med kabeljusteringen som gælder begge karburatorer) til et passende omdrejningstal, som er til at finde igen. Derefter justeres den højre alene, ved hjælp af skruen imellem dem, som altså kun påvirker denne cylinder. Når man har justeret færdig, og begge cylindre således går lige mange omdrejninger i ensomhed, og begge tændrørshætter igen monteres, vil den naturligvis gå alt for højt i tomgang, hvilket uden problemer så kan justeres ned med justeringsskruen ved kablet, da denne jo påvirker begge karburatorer, og således ikke påvirker balancen imellem dem.
        Jeg håber at det giver mening?

        Men som sagt ved jeg ikke hvad du mener med et 1-2 gaskabel, så det kan være at begge dine karburatorer justeres ved hjælp af kabler, hvorfor fremgangsmåden måske er lidt anderledes.

        Mvh. Dan

        Kommentar


        • #5
          aha, så er der forskellige

          nu forstår jeg bedre. på min var der oprindeligt et kabel, der gik ned til hver karburator, med hver sin individuelle indstilling. Nu har jeg så sat et gashåndtag på til ét kabel, som så deler sig i to - et til hver karburator. problemet er, at der ikke er de store indstillingsmuligheder, andet end tomgangsskruen.. og det er lidt besværligt at varme kablet op og flytte nippelen hver gang man skal justere :-S

          men i mellemtiden har jeg stillet ventiler, og det gav også noget, så jeg tror at jeg fifler til det bliver tåleligt og så skifter til mikuni VM34 i vinter - de er noget nemmere at lege med, synes jeg.

          hilsen Mikkel

          Kommentar

          Working...
          X