Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

Chockkoblingsfjedre

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • Chockkoblingsfjedre

    Hej lærde mennesker

    Da jeg i weekenden adskilte min kobling for at skifte startergearet, opdager jeg desværre, at tre af fjedrene fra chockkoblingen (altså de seks fjedre som ligger fladt bag på koblingsskålen) er i stumper og stykker.

    Jeg kan se at vores ven Rüdiger har et rep. kit, hvor meningen så er, at man skal bore nitterne ud, og montere bolte istedet.
    Er der nogen som har erfaringer med at skifte disse fjedre?
    Kan det lade sig gøre at presse en ny fjeder (eller en gummiklods) på plads uden at adskille skålen?
    Er der alternativt nogen som har eksperimenteret med at køre kun med de tre tilbageværende fjedre?

    På forhånd tak

    Dan

  • #2
    Clutch chock absorber cushion springs

    De originale fjedre er kendt som et meget svagt punkt. Mange kører faktisk rundt med knækkede fjedre uden rigtig at være klar over det, før koblingen måske demonteres af andre årsager. Nogle gange kan det dog høres som en klapren bag højre krumtapdæksel især ved lave omdrejninger, andre gange vil dæmperen gå i resonans. Under alle omstændigheder vil problemet kun blive værre, da de resterende fjedre jo nu er håbløst overbelastede.

    Så jeg vil absolut anbefale dig at anskaffe et rep. kit og skifte samtlige fjedre, da der i det samlede drivsystem ikke findes anden chockabsorbering, som f.eks. kædehjulsholder monteret i gummielementer i baghjulsnavet, som det kendes fra en lang række andre modeller. Du er nødt til at skille koblingsskålen ad, og samle den med de medfølgende bolte. Hvis du kan presse en fjeder ind på plads uden at adskille skålen, ricikerer du bare, at den også kan poppe af igen under belastning, og så er du jo lige vidt.

    Peter...
    'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

    'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

    Kommentar


    • #3
      Chokerende kobling

      Hej Peter, tak for svaret.

      Jeg har nu også tænkt mig at gøre noget ved det. Spørgsmålet er så hvad jeg skal gøre. Jeg har en anden koblingsskål med seks intakte fjedre på hånden. Men hvis de originale fjedre er for svage, hjælper det jo kun et stykke tid. På den anden side synes jeg også at det med boltene istedet for nitter virker lidt problematisk.

      Tror du/I at der er noget problem i at skifte hele skålen med en ombytter?

      Mvh. Dan

      P.S.
      Er der nogen som ligger inde med en scannet version af en tegning af hele koblingen (vist nok det som hedder en eksploderet tegning). Så jeg kan se rækkefølgen på alle spændeskiverne osv?

      Kommentar


      • #4
        Torsionsdæmper

        Hej Dan!

        Det med bolte i stedet for nitter er nu ikke noget problem, forudsat at du anvender de specielle forstærkede bolte, som der følger med reparationssættet. Altså ikke noget tilfældigt fra en rodekasse.

        Derimod er Yamahas originale fjedre noget problematiske, så hvis du alligevel har demonteret koblingen, sååå...

        Med hensyn til tegning af kobling, så vær opmærksom på at der findes forskellige versioner af koblingen. Se evt. andetsteds her i forum.

        Peter...
        'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

        'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

        Kommentar


        • #5
          Koblings rep.

          Godt. Så følger jeg dit råd Peter, og reparerer med nye fjedre og bolte.
          Jeg læste et eller andet sted, at nogen barberede boltene ned efter montering. Er det nødvendigt og ved hvilket moment skal de spændes?

          Tak for rådgivningen

          Dan

          Kommentar


          • #6
            Jeg læste et eller andet sted, at nogen barberede boltene ned efter montering.
            Ja, på nogle sæt skal bolthovederne og evt også den specielle sikrings- eller låsemøtrik barberes ned, hvorimod andre er udformet så det ikke er nødvendigt. Men det skulle gerne fremgå af monteringsvejledningen. Der er set indtil flere forskellige udgaver af alternative fjedrekit (nogle også med en blanding af fjedre og gummiklodser) til chockabsorberen. Jeg har ikke den store erfaring på området, men har dog ladet mig fortælle, at med hensyn til fjedrene, skulle dem med det firkantede tværsnit være dem der holder bedst. Ingen af dem ser dog ud til at holde 'evigt', omend betydeligt længere end de originale.

            Designet af torsionsdæmperen er vist foregået over en fyraftens sake, hvorfor nogle XS-entusiaster også stadig eksperimenterer med modificeringer af koblingsskålen, mens andre foretrækker at montere et uoriginalt baghjulsnav med traditionel kædehjulsholder monteret i gummielementer.

            Peter...
            Last edited by klentz; 07-05-2008, 0:29.
            'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

            'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

            Kommentar


            • #7
              Opfølgning

              Tænkte at jeg lige ville lave en opfølgning.

              Jeg bestilte et rep kit hos Rüdiger, og det er nu monteret. Det var ikke så svært at bore nitterne ud som jeg havde frygtet. Men jeg havde skålen ude aligevel, fik jeg filet nogle hakker ned, så pladerne nu bevæger sig friere.

              Desværre fedter den stadig lidt i koblingen (når den bliver skudt af), så jeg har nu bestilt et sæt koblingsplader også (de var også lige på mindstemålet). Ved samme lejlighed vil jeg måske eksperimentere med antallet af spændeskiver. Da jeg havde en ekstra koblingsskål at eksperimentere med, var jeg lidt i tvivl om hvormange af de skiver som ligger sammen med rullelejet der hørte til. Jeg har det nu monteret, så der ligger en skive på begge sidder af rullelejet, og jeg tror at meningen er, at rullelejet skal ligge direkte mod koblingsskålen.

              Tak for rådene til Klentz

              Mvh. Dan

              Kommentar

              Working...
              X