Annoncering

Klap sammen
No announcement yet.

Går motoren for varmt (justering m. Colortune)

Klap sammen
X
 
  • Filter
  • Tid
  • Show
Clear All
nye indlæg

  • Går motoren for varmt (justering m. Colortune)

    Hej

    Har nogen prøvet at justere blandingen med Colortune tændrør. Jeg har justeret så blandigen til farven lige skiftede fra gul til blå. Mine tændrør ser ok ud, måske en bitte smule som motoren går lidt varmt. Hvordan afgør man om den går for varmt, er der nogle symptomer, jeg har også hørt nogen påstå at colortune tændrørene skulle vise en orange farve hvad er korrekt ?

    Mvh

    Michael

  • #2
    Hej Michael!

    Ja, jeg har da også leget lidt med Colortune på et tidspunkt, og synes vel egentlig kun det er praktisk anvendeligt til måske at indstille blandingsforholdet ved tomgang. Men udgangspunktet skal være, at alt andet er justeret korrekt (tænding, synkronisering osv.), og at motoren er driftsvarm.

    Colortune princippet:
    Ved nu at observere forbrændingsflammens farve ved stigende omdrejningshastighed kan følgende udledes, idet jeg her prøver at beskrive det optimale blandingsforhold:

    Ved tomgang: Klar bunsenblå flamme indikerer korrekt blandingsforhold (fuldstændig forbrænding uden luftoverskud). Tomgangsblandingsskruen stilles til midtvejs mellem punktet hvor gul flamme skifter til blå og punktet hvor omdrejningstallet lige begynder at falde (fjern evt. begrænserhætten af plast på blandingsskruen).

    Ved halv gas kan den blå flamme blive en anelse blegere - mere hvid (magere blanding). Dette er o.k. og giver den mest økonomiske kørsel. for at justere blandingen i dette område kan nålen evt. hæves (giver federe blanding) eller sænkes (giver magere blanding).

    Ved fuld gas kan flammen begynde at blive lidt gullig/orange (federe blanding). Dette er o.k., da det giver den bedste ydelse. For at justere blandingen i dette område kan størrelsen af hoveddysen evt. øges (giver federe blanding) eller gøres mindre (giver magere blanding).

    Dette var den korte version, (uden overhovedet at komme ind på Colortune som et udvidet diagnoseredskab,) men her er vi jo også så småt på vej ud i feinschmeckeriet (eller hur?)

    Håber du finder frem til de gode vibrationer
    Peter...
    'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

    'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

    Kommentar


    • #3
      Tak for det uddybende svar. Egentlig tror jeg den går ok, er bare bange for hvis den skulle køre lidt varmt.

      Mvh

      Michael

      Kommentar


      • #4
        Jamen så'n er det jo, når man har fået en ny baby. Man ligger vågen hele natten og lytter efter mislyde og om den nu trækker vejret som den skal.

        Men bare rolig, du har at gøre med en hærdet og robust gammel (eller skal vi bare sige moden) sag, der ikke kræver hårfine tolerancer.

        Så længe du er i tvivl, så går den som den skal, og der er ingen fare på færde.

        Hvis det endelig begynder at spidse til og udvikle sig i egentlig kritisk retning, så er du heller ikke længere i tvivl (og så må det jo bare fixes).

        Peter...
        'Best thing I ever rode.' Kenny Roberts.

        'They say cockroaches and Keith Richards would be among the few survivors of a nuclear holocaust. The XS would be another.’Brian Tarbox in Classic & Motorcycle Mechanics may 1998.

        Kommentar

        Working...
        X